onsdag den 16. januar 2013

Hindbærsnitter - af den RIGTIG gode slags


Hindbærsnitter har aldrig været min livret, men mindstemanden herhjemme er TOSSET med snitterne.

Han havde fået mormor, overtalt til at købe et glas hindbærmarmelade og mente så godt lige at jeg kunne bage en omgang hindbærsnitter.

Efter at have kigget lidt rundt på internetter efter opskrifter fandt jeg en som faldt i min smag. Det er farvel til klæbrig glasur og tivolikrymmel og halløj til delikat mørdej med mandler og vanilje og en raffineret smag af perlesukker.

Jeg lavede nogle tilretning i forhold til mine erfaringer. Opskriften kommer her og den er MUMS siger jeg jer :-)


Hindbærsnitter - af den RIGTIG gode slags ca. 16 stk. (alt efter størrelse)

Du skal bruge:
350 g. mel
200 g. sukker
60 g. finthakkede mandler (meget finthakkede)
250 g. blødt smør (ikke margarine)
1 æg
2 tsk. vaniljesukker el. korn af en 1/2 stand vanilje
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
hindbærmarmelade, ca. 4 store spiseskefulde

Pynt:
1 æg
perlesukker eller øko rørsukker

1. Bland mel, finthakkede mandler, sukker, vaniljesukker, bagepulver og salt i en skål.

2. Tilsæt det bløde smør og rør indtil det minder om revet ost.

3. Saml dejen på bordet med et æg. Ælt kort til dejen er ensartet, del den i 2 dele og lad den hvile i køleskab i min. 30  min.

4. Rul først den ene portion dej ud, læg den på en bageplade og spred hindbærmarmeladen ud. Rul den anden portion dej ud i samme størrelse og læg den henover. Klem lidt rundt i kanten.

5. Pensl med piske æg og prik huller med en gaffel i dejen, drys med perlesukker eller rørsukker.

6. Bag ved 190 grader i ca. 16-18 min. Lad dem afkøle på en rist og skær ud til snitter.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar