søndag den 30. september 2012

Tundeller med remouladesovs


En af mine kollegaer foreslog mig at lave tun-frikadeller. Det var ikke noget jeg havde hørt om før, men interessant lyder det da. Som sædvanlig snuste jeg lidt rundt på nettet efter forskellige opskrifter og som sædvanlig er min opskrift et sammensurium af flere forskellig og hvad jeg lige selv synes passer sammen.

Tun-deller ca. 10 stk.

Du skal brug:

2 dåser tun af god kvalitet
2 æg
2 spsk. sesam
3-4 spsk. mel
1 lille løg
1 spsk. creme fraiche
saft af 1/2 citron
frisk timian
salt + peber

Til farsen er det vigtigt at tunen er helt findelt. Jeg rørte dejen i min Kenwood og brugte K-spaden

1. rør tunen med sesam, citron, æg salt og peber

2. blend løg, frisk timian og creme fraiche og blad det efterfølgende i tunen.

3. tilsæt mel under omrøring indtil farsen minder om en frikadellefars, den er lidt blødere og ikke helt så sej.

4. Steg dellerne på en pande ca. 3-5 min. på hver side.

5. Server med rugbrød, citron og remouladesovs.

Remouladesovs:

1 del alm. remoulade
1 del creme fraiche 18%
lidt citronsaft
samt sennep efter smag.

1. rør alle delene godt sammen og server til tundellerne.






.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar