søndag den 9. september 2012

Osso buco


I går stod menuen på osso buco. Rigtig simremad som passede godt til dagen, vi har nemlig ingen sol haft. Tværtimod har der været blæst, skyer og kolde vinde. Manden min kørte fra morgenstunden ud og handlede og hjembragte osso buco, så var menuen ligesom fastlagt. Jeg har lavet retten mange gange efterhånden og det er en super skøn ret som er nem at lave.

Osso buco (3 personer)

4 skiver osso buco
2 spsk. mel
salt og peber
olie
margarine
1 stort løg
3 fed hvidløg
2,5 dl. hvidvin
3 dl. okseboullion
1 dåse flåede tomater
1 dåse tomat koncentrat (70 g)

Gremolta:
1 bundt persille
2 citroner (skallen)
2 fed hvidløg

1. start med at klippe 3-4 steder i kanten af ossoén. Det forhindre at kanten ruller op når du steger den.
Vend derefter skiverne i mel og drys med salt og peber

2. Varm rigeligt med olie og margarine i en tykbundet gryde. Jeg bruger min stegegryde fra Le Cruset.
Brun skiverne i gryden, tag dem op og sæt dem til side et øjeblik.

3. Svits derefter løg og hvidløg og lag det stege i et par min. skub løgene til side i gryden og brænd tomatkoncentraten af i bunden af gryden.

4. Læg skiverne tilbage i gryden og hæld hvidvin, flåede tomater og okseboullion ved. Skiverne skal være dækkede så hæld evt. mere boullion ved.

. Lad nu retten simre i min. 3 timer men gerne lidt længere. Marven skal være kogt ud og benene helt have sluppet kødet.

Gremolta:
1. riv skallen på 2 citroner samt de 2 fed hvidløg
2. pluk persillen så du ikke får kviste med
3. kør det i en minihakker eller hak det fint med en kniv.

Server ossoén med fløjlsblød kartoffelmos og drys med rigeligt gremolta.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar